Myter om seksuelle overgreb kan stå i vejen for, at børn og unge, som er blevet udsat for overgreb og krænkelser, bliver mødt med den rette hjælp. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson ikke handler ud fra misforståede forestillinger om, hvad der er på spil, når det handler om seksuelle overgreb.
Psykolog Anne Kaplan har i mere end 15 år hjulpet børn, unge og voksne med traumer efter seksuelle overgreb. Hun tager os igennem 5 af de mest sejlivede myter om seksuelle overgreb.
1) Hvis man har været udsat for seksuelle krænkelser, bliver man selv en krænker som voksen
FALSK: Det er langt fra tilfældet. Denne myte afholder desværre mange fra at fortælle, at de har været offer for seksuelle overgreb. Men når det kun er en vis procentdel, der viderefører adfærden, hvad er det så, der i øvrigt kan føre til, at man udsætter andre for seksuelle krænkelser? Undersøgelser viser, at følelsen af afmagt og kontroltab er en risikofaktor, der kan lede til krænkende adfærd. Fx kan dét at være vidne eller offer for vold eller tab af en forælder i barndommen føre til udviklingen af seksuel krænkende adfærd.
2) Hvis et barn eller ung føler fysisk lystfølelse eller får orgasme under et overgreb, så er det ikke et seksuelt overgreb
FALSK: Når vi dykker ned i, hvad seksuelle overgreb er, så er det beføling og befamling på erogene zoner. Og det behøver ikke nødvendigvis at gøre ondt. For nogle børn og unge kan der endda være en fornemmelse af, at det også kan være rart. Det er bl.a. derfor, der er så meget skyld og skam forbundet med seksuelle overgreb. For når der var noget, der var rart, og det ikke gjorde ondt, var det så et overgreb? Det skaber ekstrem stor forvirring. Det er altså vigtigt at forstå, at børn og unge ikke nødvendigvis oplever de seksuelle overgreb som entydigt ubehagelige.
3) Barnet har altid et ønske om aldrig at se den person, der har krænket dem, igen
FALSK: Barnet ønsker ikke nødvendigvis aldrig at se den krænkende person igen. Barnet ønsker, at de seksuelle overgreb bliver stoppet. Hvis den krænkende person er en mor, far eller en anden omsorgsperson, har barnet også anden kontakt med denne person; det er ham eller hende, de får godnathistorie af, som følger dem til skole og trøster dem, når de falder. En del af de børn, der udsættes for overgreb, oplever det derfor som uhensigtsmæssigt, når omgivelserne udtrykker glæder over, at overgrebspersonen er blevet fængslet, eller barnet er blevet fjernet fra hjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi undlader at give udtryk for vores eventuelle egne følelser af afsky eller væmmelse.
4) Det er en dårlig ting at ligge stille under et seksuelt overgreb
FALSK: Det er ikke en rar historie at have om sig selv, at man bare lå stille under overgrebet. Der er nemlig skam forbundet med ikke at gøre noget. Derfor skal man som fagperson hjælpe barnet med at vende historien om manglende handleevne om og sige, at dét at ligge stille måske faktisk var at gøre noget. Giv ekspertviden tilbage til barnet eller den unge og spørg fx: ”Hvorfor var det hjælpsomt, at du lå stille under overgrebet? Hvad var det en hjælp til? Hvordan hjalp det dig, at du blev til en sten?” Så fortæller barnet eller den unge måske, at det gjorde det nemmere at bevare overblikket og få overgrebet hurtigere overstået. At ligge stille kan altså ses som en form for selvforsvar. Dermed hjælper vi den enkelte med at rykke sig fra oplevelsen af at være passivt offer til at bliver et handlende subjekt.
5) Piger/kvinder begår ikke seksuelle overgreb
FALSK: Undersøgelser viser, at mænd står bag langt de fleste seksuelle krænkelser. Derfor har vi en tendens til at antage, at det udelukkende er mænd, der begår seksuelle overgreb. Men der ligger et mørketal bag de traditionelle kønsroller. Det betyder, at det er grænseoverskridende og tabubelagt at tænke på kvinder som seksuelle krænkere, fordi kvinden indtager rollen som den omsorgsfulde og moderlige. Men kvinder kan også begå seksuelle overgreb mod børn. Det er altså vigtigt, at vi som fagpersoner frigør os fra tabuet. På den måde risikerer vi ikke at møde børn eller unge, der har været udsat for en kvindelig krænker, med tavshed og mistro.
Blå bog: Anne Kaplan
Autoriseret klinisk psykolog med egen klinik, Kaplan Praksis.
Anne underviser på familiebehandleruddannelsen, modul 3 om omsorg og svigt i familiearbejdet.
Anne har mangeårig klinisk erfaring med at arbejde med store børn, unge og familier, blandt andet fra JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt. Hun er specialiseret i seksuelle overgrebsproblematikker blandt store børn, unge og voksne.