Bevidstheden om, hvad det er, der driver, begrænser og motiverer dig som menneske, hører ikke kun privatlivet til. Den er også helt afgørende for, om du som fagperson lykkes i socialt arbejde. Det mener Amelevi Hounou Rathleff, som underviser på modul 1 om personlig udvikling på Memox familiebehandleruddannelse.

”Som fagpersoner i det socialfaglige felt opstiller vi tit mål og lægger planer for at hjælpe andre mennesker med at skabe positive forandringer i deres liv. Men ironisk nok har vi sjældent selv lagt eller nedskrevet planer for, hvordan vi opnår ønsker, mål og drømme for vores eget liv. Men hvis vi vil drive andre til forandring, er vi nødt til at starte hos os selv,” mener Amelevi Hounou Rathleff.

Hun stiftede i 2012 Memox og nogle år senere memoxakademiet og er til daglig udviklingschef i Memox.  Som både privatmenneske, pædagog, terapeut og underviser nar hun i flere år beskæftiget sig med personlig  udvikling, bl.a på Memox familiebehandleruddannelse.

Hendes budskab er, at vi skal turde sætte os selv under lup og være nysgerrige på os selv: Hvad driver os i vores hverdag? Hvad har vi med i vores personlige bagage? Hvilken energi bidrager vi med til relationerne, både i vores professionelle og private liv? hvad er det, vi ønsker med vores liv i forhold til fx børn, parforhold, helbred og karriere?

”Vi er nødt til at forholde os til, hvilke værdier, overbevisninger og historier, vi er styret af i forhold til at få vores eget liv og egne relationer med andre til at lykkes. For at ændre på noget, skal vi vide, hvad der er på spil, og hvor vi gerne vil bevæge dig hen,” fastslår Amelevi og fortsætter:

”Du er nødt til at vide, hvilke brikker der er i spil, for at kunne lægge dem korrekt. Jo klogere du er på dig selv, jo bedre bliver du til at hjælpe og rumme andre. Kun på den måde formår du at være åben, nysgerrig og accepterende i forhold til andres værdier og væren i verden. Derfor er personlig bevidsthed et must i socialt arbejde. Det vigtige er nemlig, at de værdier og overbevisninger, du bærer med dig, ikke er styrende for din relation til de mennesker, du arbejder med.

Amelevi – blå bog

Amelevi er uddannet pædagog og psykoterapeut. I 2012 stiftede Amelevi Memox, og i 2018 grundlagde hun Memoxakademiet og Memox familiebehandleruddannelse. Som pædagog og familiebehandler har Amelevi mere end 15 års bred erfaring i arbejdet med socialt udsatte familier. Hun er i dag udviklingschef i Memox og underviser på familiebehandleruddannelsen.

Memoxmetoden er en faglig guide til dig, der arbejder som familiebehandler eller på anden måde arbejder for at skabe positive forandringer for udsatte familier, børn og unge.

Memoxmetodens bygger på Signs of Saftety og tager afsæt i en grundlæggende tro på, at alle mennesker  har en evne til at skabe positive forandringer for sig selv og andre. Derfor har Memox udviklet Livshjulet – et værktøj, som netop skal hjælpe familiebehandleren med at rette fokus mod de mulige forandringspotentialer i familierne.

Det fortæller Amelevi Hounou Rathleff, som er udviklingschef i Memox  – og primus motor for udviklingen af Memoxmetoden i tæt samarbejde med familiekonsulenter i Memox.

”Memox er sat i verden for at løse udfordringer, der umiddelbart kan virke uløselige. Dér, hvor andre har opgivet, ser vi det potentiale, som alle mennesker har. Og i samarbejde finder vi en løsning. En omvej eller en genvej for familierne, som vi altid tror på kan bevæge sig et bedre sted hen. Det er dén overbevisning, som lægger til grund for Memoxmetoden,” siger Amelevi, som i 2012 stiftede Memox og efterfølgende Memoxakademiet.

”Med Memoxmetoden har vi skabt et systematisk grundlag for familiebehandlingen. Det kan familiekonsulenter i Memox trække på, når det er relevant. Men Memoxmetoden er ikke kun til intern brug i Memox. Bogen kan også bruges af alle andre, der har brug for inspiration og konkrete værktøjer arbejdet med udsatte familier.”

Memoxmetoden og familiebehandleruddannelsen

På Memox Familiebehandleruddannelse får deltagerne en grundig indføring i Memoxmetoden og hvordan man kan arbejde med bogens øvelser i praksis.

Læs mere om Memoxmetoden på Memox hjemmeside.

Myter om seksuelle overgreb kan stå i vejen for, at børn og unge, som er blevet udsat for overgreb og krænkelser, bliver mødt med den rette hjælp. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson ikke handler ud fra misforståede forestillinger om, hvad der er på spil, når det handler om seksuelle overgreb.

Psykolog Anne Kaplan har i mere end 15 år hjulpet børn, unge og voksne med traumer efter seksuelle overgreb. Hun tager os igennem 5 af de mest sejlivede myter om seksuelle overgreb.

1) Hvis man har været udsat for seksuelle krænkelser, bliver man selv en krænker som voksen

FALSK: Det er langt fra tilfældet. Denne myte afholder desværre mange fra at fortælle, at de har været offer for seksuelle overgreb. Men når det kun er en vis procentdel, der viderefører adfærden, hvad er det så, der i øvrigt kan føre til, at man udsætter andre for seksuelle krænkelser? Undersøgelser viser, at følelsen af afmagt og kontroltab er en risikofaktor, der kan lede til krænkende adfærd. Fx kan dét at være vidne eller offer for vold eller tab af en forælder i barndommen føre til udviklingen af seksuel krænkende adfærd.

2) Hvis et barn eller ung føler fysisk lystfølelse eller får orgasme under et overgreb, så er det ikke et seksuelt overgreb

FALSK: Når vi dykker ned i, hvad seksuelle overgreb er, så er det beføling og befamling på erogene zoner. Og det behøver ikke nødvendigvis at gøre ondt. For nogle børn og unge kan der endda være en fornemmelse af, at det også kan være rart. Det er bl.a. derfor, der er så meget skyld og skam forbundet med seksuelle overgreb. For når der var noget, der var rart, og det ikke gjorde ondt, var det så et overgreb? Det skaber ekstrem stor forvirring. Det er altså vigtigt at forstå, at børn og unge ikke nødvendigvis oplever de seksuelle overgreb som entydigt ubehagelige.

3) Barnet har altid et ønske om aldrig at se den person, der har krænket dem, igen

FALSK: Barnet ønsker ikke nødvendigvis aldrig at se den krænkende person igen. Barnet ønsker, at de seksuelle overgreb bliver stoppet. Hvis den krænkende person er en mor, far eller en anden omsorgsperson, har barnet også anden kontakt med denne person; det er ham eller hende, de får godnathistorie af, som følger dem til skole og trøster dem, når de falder. En del af de børn, der udsættes for overgreb, oplever det derfor som uhensigtsmæssigt, når omgivelserne udtrykker glæder over, at overgrebspersonen er blevet fængslet, eller barnet er blevet fjernet fra hjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi  undlader at give udtryk for vores eventuelle egne følelser af afsky eller væmmelse.

4) Det er en dårlig ting at ligge stille under et seksuelt overgreb

FALSK: Det er ikke en rar historie at have om sig selv, at man bare lå stille under overgrebet. Der er nemlig skam forbundet med ikke at gøre noget. Derfor skal man som fagperson hjælpe barnet med at vende historien om manglende handleevne om og sige, at dét at ligge stille måske faktisk var at gøre noget. Giv ekspertviden tilbage til barnet eller den unge og spørg fx: ”Hvorfor var det hjælpsomt, at du lå stille under overgrebet? Hvad var det en hjælp til? Hvordan hjalp det dig, at du blev til en sten?” Så fortæller barnet eller den unge måske, at det gjorde det nemmere at bevare overblikket og få overgrebet hurtigere overstået. At ligge stille kan altså ses som en form for selvforsvar. Dermed hjælper vi den enkelte med at rykke sig fra oplevelsen af at være passivt offer til at bliver et handlende subjekt.

5) Piger/kvinder begår ikke seksuelle overgreb

FALSK: Undersøgelser viser, at mænd står bag langt de fleste seksuelle krænkelser. Derfor har vi en tendens til at antage, at det udelukkende er mænd, der begår seksuelle overgreb. Men der ligger et mørketal bag de traditionelle kønsroller. Det betyder, at det er grænseoverskridende og tabubelagt at tænke på kvinder som seksuelle krænkere, fordi kvinden indtager rollen som den omsorgsfulde og moderlige. Men kvinder kan også begå seksuelle overgreb mod børn. Det er altså vigtigt, at vi som fagpersoner frigør os fra tabuet. På den måde risikerer vi ikke at møde børn eller unge, der har været udsat for en kvindelig krænker, med tavshed og mistro.

Blå bog: Anne Kaplan

Autoriseret klinisk psykolog med egen klinik, Kaplan Praksis.

Anne underviser på familiebehandleruddannelsen, modul 3 om omsorg og svigt i familiearbejdet.

Anne har mangeårig klinisk erfaring med at arbejde med store børn, unge og familier, blandt andet fra JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt. Hun er specialiseret i seksuelle overgrebsproblematikker blandt store børn, unge og voksne.